Hvor mange kan sidde i saunaen?

Der kan sidde 15 voksne – lidt flere, hvis man sidder tæt.

Hvor hurtig bliver den varm?

Det tager 30-45 minutter., så er saunaen oppe på ca. 60 grader og er klar til brug.
Efter ca. 1 time når saunaen sin maksimale temperatur på 100 grader.

Saunadør skal være lukket under opvarmning og brug.
Tip: Justering af ovnen sker ved hjælp af askeskuffen. Hvis den trækkes ud, øges ilttilførslen, og ovnens temperatur øges.

Hvor mange saunaer har I?

Vi er ved at bygge sauna nr. 2 – planen er, at den står klar i løbet af september 2017.

Hvad er et saunagus?

Et saunagus er en velværeoplevelse, hvor gusmesteren hælder vand med æteriske olier på ovnen. Gusmesteren fordeler dampene rundt i saunaen med håndklædet. Gus er ofte kombineret med en fortælling eller musik og det kan være alt fra meditativt til inspirerende til ren fest. Vi kan også lave en traditionel finsk saunagus med birkekviste, som bliver slået mod huden, så der kommer gang i blodomløbet. Mobilsauna.dk har mange dedikerede gusmestre og der findes noget for enhver smag.

Do’s & dont’s?

Mobilsaunaen skal være en wellnessoplevelse for alle vores gæster. Derfor har vi et par regler, som du skal hjælpe med at overholde:

  • Ingen rygning inde i saunaen
  • Der må kun hældes ferskvand på ovnen, da ovnen ellers ruster
  • Ovn, gulvplade og røgrør bliver MEGET varmt, og det brænder, hvis man rører ved det. Pas på fusserne!
  • Glaslågen til ovnen må kun åbnes, når brænde skal tilføres. Dermed undgår vi at gløderne springer ud
  • Ingen alkohol på ovnen pga brandfare. Det er et lille rum med åben ild
  • Brug af saunaen er på eget ansvar.

    Har du flere spørgsmål?

    Ring/sms 71905571 eller skriv til os på mobilsaunaen@gmail.com

    Kører I ud med saunaen?

    Skriv til os for tilbud på mobilsaunaen@gmail.com. Du kan også ringe/sms’e på tlf. 71905571

    Hvad kræver det når jeg skal køre med mobilsaunaen?

    Mobilsaunaen har en vægt på omkring 1200 kg., og den kan transporteres med en almindelig bil med anhængertræk som er godkendt til denne vægt. Vi anbefaler dog, at din bil kan trække mindst 1500 kg.

    Lovreglerne for trailervægt kan læses her på FDM’s hjemmeside.

    Hvor stor er mobilsaunaen?

  • Højde: 4 meter
  • Længde: 6 meter
  • Bredde: 2,5 meter
  • På mindre veje skal du være opmærksom på brohøjder og lavthængende grene.
    Mobilsaunaen er bredere end en normal bil. Det er derfor nødvendigt med forlængede sidespejle. Disse følger med ved udlejning.

    Hvor må jeg stille saunaen op (kræver det tilladelse)?

    De fleste steder i indre København kræver det tilladelse at stille saunaen op – nogle gange af private, andre gange af kommunen.

    Almindelig parkering af saunaen, når den ikke er i brug, skal følge de normale parkeringsvedtægter.

    Hvordan tilkobler man mobilsaunaen til bilen?

    Så snart mobilsaunaen er koblet på bilen, skal du blot huske:

  • checke lys på mobilsaunaen – bremselys og blinklys
  • sikre at håndbremsen på traileren er taget fra
  • sikre at nødkablet er tilkoblet bilen
  • sikre at alle 4 støtteben er kørt helt op
  • .

    Er den svær at sætte op?

    Nej. Så snart du har koblet den fra bilen, skal du blot køre støttebenene ned, så saunaen står sikkert. Det tager max 10 minutter. Der skal være mindst 5 meters afstand til træer og andet brændbart materiale.

    Hvad for noget brænde skal jeg bruge?

    Brug birk eller løv brænde, da det har den bedste duft og brændhastighed.

    Hvornår må man køre med mobilsaunaen igen efter brug?

    Når ilden i saunaovnen er slukket og temperaturen på sten og ovn er nede under de 40 grader, kan mobilsaunaen transporteres igen.